Sådan bruges Hydrozid®

Sådan bruger du Hydrozid® effektivt

Hydrozid® - Altid klar til brug!
Hydrozid® er nem at bruge og kræver ingen forberedelse. I vores korte instruktionsvideo kan du lære, hvordan du anvender Hydrozid® sikkert og effektivt. Videoen giver trin-for-trin vejledning, så du hurtigt kan komme i gang med behandlingen.

Klar til brug

Hydrozid® påføres læsionen direkte fra beholderen. Hydrozid® kræver ingen forberedelsestid; ingen applikatorer med skumspids, slanger eller udskiftning af patroner.

Bruger- og patientvenlig

Hydrozid® er håndholdt og yderst mobil. Den har ingen ubehagelig lugt eller støj. Der kræves ingen bedøvelse før behandlingen.

Sikker

Hydrozid® er ikke-brændbart, ikke-oxiderende og ikke-giftigt. Hydrozid® kræver ikke separate opbevaringsfaciliteter eller ventilerede rum. Der kræves ingen sikkerhedsforanstaltninger eller beskyttelsesudstyr som f.eks. handsker eller beskyttelsesbriller.

Holdbarhed

Hydrozid® har en holdbarhed på 3 år. Hydrozid® kan bortskaffes sammen med husholdningsaffald.

Instruktioner til brug

Hydrozid® er så let som 1-2-3

Trin 1

Tag Hydrozid® ud af pakken. Hydrozid® er låst (diskforlængeren er placeret til venstre). Denne funktion forhindrer utilsigtet sprøjtning mellem behandlingerne.

Trin 2

Flyt diskforlængeren til højre for at åbne sprayhoved. Hydrozid® påføres læsionen direkte fra beholderen. Der kræves ingen bedøvelse før behandlingen.

Trin 3

Hydrozid® er nu klar til brug. For at undgå at beskadige det omgivende væv kan du bruge en af de påføringsskabeloner, der følger med Hydrozid®-pakken.

Vælg det hul, der passer til størrelsen på den enkelte læsion. Frys læsionen ved at påføre Hydrozid® fra en afstand af 2 til 3 cm efterfulgt af optøning. Gentag fryse-tø-cyklussen efter et kort interval.

Flere gentagne fryse-tø-cyklusser anbefales som ved en enkelt behandling. Den samlede varighed af behandlingen af en læsion skal holdes inden for det anbefalede maksimum (se panelet).

Ved store læsioner anbefales det at anvende strålen i cirkelbevægelser fra midten af læsionen til ydersiden i en cirkel inden for det givne område.

Anbefalede behandlingstider

Vigtigt: Hydrozid® bør kun anvendes af sundhedspersonale.
Behandlingstider er efter den professionelles skøn.

Den samlede varighed af påføring på en læsion skal holdes inden for 36 sekunder.
Godkendte indikationer
Anbefalet cyklustid for frysning og optøning
Samlet anbefalet frysetid

Acrochordons, også kaldet skin tags, er små godartede fibroepiteliale tumorer, der normalt hæfter til huden gennem en tynd, hævet stilk, ofte med et synligt blodkar, kendt som en peduncle.1 Skin tags kan også være "sessile", dvs. fastgjort til huden uden en stilk.2

Hudmærker består af kollagen og opstår, når ekstra celler vokser i de øverste lag af huden. Hudmærker udvikles langsomt over tid, når huden udsættes for friktion, f.eks. mellem hudfolder, i armhulerne, på øjenlågene, på halsen, under brystet eller i lysken.3

Hudmærker varierer i udseende fra brunlige til hudfarvede og i størrelse fra mindre end 2 mm til 5 cm i diameter.1 Overfladen kan være glat eller uregelmæssig.4

Hudmærker forekommer hos 25-40% af befolkningen, og forekomsten er højere hos kvinder og med stigende alder.3 Desuden er forekomsten højere blandt overvægtige mennesker.2 Ligesom diabetes også er en disponerende faktor.1,4

Nogle kan opleve kløe eller smerte, når skin tags sætter sig fast i smykker eller tøj, og traumer mod skin tags kan forårsage blødning på grund af øget vaskularisering.1 Nogle patienter kan også opleve skin tags som kosmetisk grimme.1 Ovenstående komplikationer er de mest almindelige årsager til, at folk søger behandling.

1. Morgensen, M & Jensen, A. N. (2022): Akrochordon, hudmærke. Lokaliseret 17.02.2023 på: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/hud/tilstande-og-sygdomme/noduli-cyster-polypper/skin-tag/.

2. Luba, M. C. et. al (2003): Almindelige godartede hudtumorer. Am Fam Physician 2003;67: 729-38.

3. Venning, V. & Alexander, P. (2019): Hudmærker. Australasian College of Dermatologists. Lokaliseret 18.02.2023 på: https://www.dermcoll.edu.au/atoz/skin-tags/.

4. Hahler, B. (2006): En oversigt over dermatologiske tilstande, der ofte er forbundet med den overvægtige patient. Ostomy Wound Manage 2006;52: 34-6, 38, 40.

Aktinisk keratose, også kaldet solkeratose, anses for at være præmaligne hudforandringer, primært i epidermisbasalcellelag1.

En af årsagerne til denne udvikling er langvarig udsættelse for sol gennem hele livet, og omkring 80 % af alle aktiniske keratoser findes i solskadede hudområder2.

Aktiniske keratoser sidder ofte på hovedet, i hovedbunden, på ørerne og i nakken, på håndryggen og på bagsiden af de øvre og nedre ekstremiteter3,1. Aktiniske keratoser viser sig som små, sammenhængende lyserøde og gulbrune skæl. De varierer i tykkelse fra atrofisk til hypertrofisk og i størrelse fra 1 mm til flere centimeter1.

I kliniske termer inddeles aktiniske keratoser i tre sværhedsgrader1,4

Aktiniske keratoser i de tidlige stadier kan klø lidt. Når læsionerne bliver hyperkeratotiske, kan de forårsage både funktionel og kosmetisk forringelse2, og patienterne søger ofte behandling.

Indtil for nylig gik man ud fra, at aktiniske keratoser af grad III var mere dysplastiske end aktiniske keratoser af grad II. Nyere forskning viser dog, at begge grader af aktiniske keratoser har samme grad af dysplasi, hvilket understreger, at alle aktiniske keratoser bør behandles, uanset deres tykkelse5.

Hvis de ikke behandles, kan aktiniske keratoser trænge ind i dermis, så den præmaligne tilstand kan udvikle sig til ikke-melanom hudkræft i form af basalcellekarcinom (BCC) og især pladecellekarcinom (SCC) i huden4. Rettidig behandling med kryokirurgi kan dog forhindre denne udvikling.

1. Lægehåndbogen [Doctor's Handbook] på sundhed.dk. 2018. Aktinisk keratose. Lokaliseret 25.01.2023 på: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/hud/tilstande-og-sygdomme/skaellende-hudlidelser/aktinisk-keratose/.

2. Hædersdal, M. et. al 2014. Retningslinjer vedrørende behandling af aktiniske keratoser Udarbejdet for Dansk Dermatologisk Selskab.

3. Eisen, D., B., et. al. 2021. Retningslinjer for behandling af aktinisk keratose. J AM ACAD DERMATOl. OKTOBER 2021.

4. Lorentzen, H. F. 2017. Behandling af aktiniske keratoser og almen praksis. Rationel Farmakoterapi 8, 2017.

5. Mikkelsen, C., S. et. Al. 2016. Aktiniske keratoser og fotodynamisk terapi - En opdatering. Månedsskrift for almen praksis juni/juli 2016.

Almindelige vorter, også kendt som verruca vulgaris, er overfladiske virusinfektioner i huden forårsaget af human papillomavirus (HPV).

Almindelige vorter kan variere i udseende, men forekommer ofte som flere, hyperkeratotiske blomkålslignende papler på huden. De er oftest 1-10 mm i diameter.1 Overfladen på en almindelig vorte har små sorte prikker, som nogle gange er usynlige for det blotte øje, og som repræsenterer blodpropper i vortens kapillærer. Disse kapillærer kan bidrage til diagnosen almindelig vorte, da denne kliniske observation ikke ses ved differentialdiagnoser som f.eks. kallositeter eller bløddelssarkomer. Desuden vil patientens fingeraftryk ikke være synligt på overfladen af en almindelig vorte, som det f.eks. typisk er tilfældet med hård hud.2

Almindelige vorter opstår på steder, hvor huden har været udsat for hudafskrabninger eller andre mikrotraumer, da virusset inokuleres i huden gennem epitelvævet og trænger videre ned i de dybere epitellag.3 HPV er resistent og spredes gennem både direkte og indirekte kontakt, hvilket efterlader en stor del af hverdagens genstande som smittereservoirer. Især i tilfælde af periunguale vorter, der sidder omkring negle og neglevægge, er der en øget risiko for spredning til patientens læber, mundhule og tunge, hvis patienten er neglebider.4 Desuden kan synlige almindelige vorter opfattes som socialt uacceptable, som beskrevet i flere undersøgelser. Frygten for at videregive smitte kan resultere i social isolation for vortepatienten og dermed potentielt påvirke patientens mentale sundhed.1,5 På grund af den lange inkubationstid på 1-6 måneder er det en fordel at behandle vorter for bedre at kunne bryde smittekæden og reducere smitten af andre.

1. Sundhed.dk - Lægehåndbogen. Vorter på hænder og fødder. Tilgængelig: Vorter på hænder og fødder - Lægehåndbogen på sundhed.dk [2019, 25-10-2021].

2. James, W. D. et al. (2020): Virussygdomme. In: Andrews' Diseases of the Skin, 19, 362-420.

3. Sil, A. et al (2020): Journal of Paediatrics and Child Health 56 (2020) 989-998.

4. Dansk dermatologisk Selskab (2008): Hudlægen informerer om Vorter. Dansk dermatologisk Selskab - 1. udgave.

5. Baker, G. E & Tyring, S. K. (1997): Terapeutiske tilgange til papillomavirus-infektioner. Dermatol.Clin. 1997 Apr;15(2), pp. 331-340.

Condylomata acuminata, også kendt som kønsvorter, er godartede vorter, der sidder i det anogenitale område.

I mere end 90 % af tilfældene er udviklingen af kondylomer forårsaget af human papillomavirus (HPV) genotype 6 og111,2 og betragtes som den hyppigst forekommende seksuelt overførte sygdom med en overførselshastighed på 60 % mellem partnere i den vestlige verden. Kondylomernes høje smitteevne skyldes den tynde slimhindeoverflade, som er mere modtagelig for infektion3.

Hos kvinder ses kondylomer hyppigst på skamlæberne, ved urinrøret, på venusbjerget, omkring mellemkødet og anus. Kondylomer kan også vokse inde i selve skeden og for eksempel sidde på livmoderhalsen1. Forekomsten blandt kvinder er størst blandt unge kvinder under 245 år.. Desuden er der en øget forekomst af kondylomer blandt rygere4,6. Helbredelsesprocenten er højere for kvinder end for mænd1.

Hos uomskårne mænd ses kondylomer hyppigst på penishovedet, på ringen omkring penishovedet, på banjostrengen og på indersiden af forhuden. Hos omskårne mænd ses kondylomer hyppigst på skaftet af penis1. Forekomsten blandt mænd er størst i aldersgruppen 25-29 år.1.

Kondylomer findes sjældent hos kvinder ligesom hos mænd i mundhulen og i øjets slimhinde3.

Kondylomerne kan optræde enkeltvis, flere ved siden af hinanden eller som sammensmeltede tumorlignende elementer. Oftest ses 5-15 elementer i samme område med en diameter på 1-5 mm5. Kondylomer varierer i udseende og vil fremstå fugtige på slimhinden med en "blomkålsagtig" overflade. På tør og muligvis behåret hud vil vorterne, især hos teenagere og unge voksne, virke fastere og keratiniserede3. Kondylomernes farve kan variere fra lyserød til laksefarvet og fra hvid/gråhvid til forskellige nuancer af brun (pigmenterede elementer). Kondylomer har tendens til at være ikke-pigmenterede, men i nogle tilfælde forekommer de pigmenterede på penisskaftet i lysken, perineum og i det perianale område.1.

Kondylomerne kan forårsage kløe og i tilfælde af større kondylomer, maceration, irritation, smerte og blødning6. Behandling vil fjerne de synlige forandringer på huden, men da kondylomer er en subklinisk infektion, kan der være risiko for tilbagefald efter behandling4,6. Inkubationstiden er mellem 3 uger og 8 måneder. Af samme grund bør patienter med kondylomer behandles så hurtigt som muligt for at bryde smittekæden og forhindre andre modtagere af infektionen.

1. European Course on HPV-associated pathology: guidelines for primary care physicians for the diagnosis and management of anogenital warts. Krogh G von, Lacey CJN, gross G, Barrasso R, Schneider A Sex Transm Inf 2000; 76:162-168.

2. Anbefalinger om forebyggelse, diagnosticering og behandling af seksuelt overførte infektioner. SST 2015.

3. Eassa, B. In et. Eel. 2011. Intradermal injection of PPD as a novel approach of immunotherapy in anogenital warts in pregnant women. Dermatologic Therapy, vol 24, 2011, 137-143. 

4. Condylomata – Odense local. Located on 11.01.2020 at: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/syddanmark/almen-praksis/patientforloeb/forloebsbeskrivelner/icpc-oversigt/x-kvindelige-koensorganger-inkl-mammae/ condylomas-odense-local/.

5. Patel H, Wagner M, Singhal P et al. Systematic review of the incidence and prevalence of genital warts. BMC Infectious Diseases 2013;13:39. 

6. Lacey CJ, Woodhall SC, Wikstrom A et al. 2012 European guideline for the management of anogenital warts. J Eur Acad Dermatol Venereol 2013;27:e263-70. 

Lentigo solaris, også kendt som "lentigo senillis", "leverpletter" og "alderspletter", er godartede hudforandringer, der omfatter hyperplasi af epidermis og øget pigmentering af det basale lag1.

Forandringerne i huden opstår på grund af soleksponering og viser sig derfor på soleksponerede områder af kroppen, såsom ansigt, håndrygge, skuldre og ryg1, 2.Forandringerne kan udvikle sig langsomt over flere år eller opstå pludseligt1, 2.

Lentigo solaris varierer i udseende, fra lysebrune til mørke eller sorte pletter på huden, fra ovale til uregelmæssige og i nogle tilfælde nodulære i læsionen eller let skællende. De varierer også i størrelse, fra nogle få millimeter til flere centimeter i diameter. Forandringerne bliver ofte mørkere og større proportionalt med alderen2, 3. Lentigo forekommer på soleksponeret hud og hyppigst blandt lyshudede mennesker,

Forekomsten af lentigo solaris er højere hos lyshudede mennesker, der har været udsat for meget sol2.

Børn med den sjældne, arvelige hudsygdom xeroderma pigmentosum udvikler lentigo solaris i de første levemåneder, selv efter minimal soleksponering4.

Lentigo solaris kan være kosmetisk skæmmende for nogle patienter, og det er derfor, de søger behandling.

1. Schwartz RA, & Okulicz JF, & Jozwiak S. (2019): Lentigo. eMedicine, Medscape, sidst opdateret april 2019.

2. Sundhed.dk (2021): Lentigo solaris. Tilgået den 01.02.2023 på: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehandbogen/hud/tilstande-og-sygdomme/pigmenterede-laesioner/lentigo-solaris/.

3. Chan, B. (2014): Solar lentigo: Bob Chan. Dermatology Registrar, Auckland Hospital, Auckland, New Zealand, 2014.

4. Tsatsou, F. el al. (2012): Extrinsic aging. UV-mediated skin carcinogenesis. Dermato-Endocrinology. Volume 4, 2012. pp. 285-297

Molluscum contagiosum, også kaldet vandvorter, er en virusinfektion forårsaget af et DNA-poxvirus, der manifesterer sig i huden.1,2 Molluscum contagiosum er en af de fem mest udbredte hudsygdomme på verdensplan.2

Molluscum contagiosum overføres ved direkte hudkontakt,2 og udvikler sig langsomt over flere uger. Efterhånden som de vokser, udvikler molluskerne en central fordybning, også kendt som umbilicering1

Molluscum contagiosum viser sig som kuppelformede papler, der indeholder osteagtigt materiale, molluscum-kroppen. Molluskerne har en glat overflade og varierer i udseende fra blegrød til hudfarvet og i størrelse fra 3-10 mm.1,2

Molluscum contagiosum er mest udbredt hos børn (ca. 9 ud af 10 tilfælde) i alle aldre, seksuelt aktive personer og hos immunsupprimerede personer 1,2. Udbredelsen er også højere blandt atopikere1,2 og i lande med et varmt klima2

Hos børn sidder molluskerne typisk på ekstremiteterne, på kroppen og i ansigtet, ofte i kroppens folder. Seksuelt overført molluscum contagiosum er lokaliseret i underlivet og i genitalområdet. Hos immunsupprimerede personer viser molluscum contagiosum sig hyppigere som store, multiple mollusker.1

Inkubationstiden anslås til at være 2-8 uger,2 hvilket betyder, at molluscum contagiosum skal behandles for at bryde smittekæden og reducere antallet af yderligere smittede. Hos nogle personer kan molluscum contagiosum også forårsage kløe, eksem og sekundære bakterielle infektioner.1,2 Nogle patienter kan også opleve molluscum contagiosum som kosmetisk uskønt. Ovenstående komplikationer er de mest almindelige årsager til, at folk søger behandling.

1. Morgensen, M & Jensen, A. N. (2022): Molluscum contagiosum, vandvorter. Localized 03.03.2023 on:
Molluscum contagiosum, vandvorter – Lægehåndbogen på sundhed.dk
2. Lacarrubba, F. et. al. (2022): New Developing Treatments for Molluscum Contagiosum. Dermatol Ther (Heidelb) (2022) 12:2669–2678.

Seboroisk keratose, også kaldet "seboroisk vorte", "senil vorte", "senil keratose", "brun vorte" eller "visdomsvorte", udvikler sig til en epidermal vorte på grund af en godartet spredning af overfladeepitelet1.

Årsagen til denne udvikling er stadig ukendt, men den er hyppigt forekommende og stiger med alderen1. Forekomsten er større blandt personer med lysere hudfarve, men er ligeligt fordelt blandt mænd og kvinder2.

Seboroiske vorter varierer i udseende og kan ligne en flad rosin, fra hudfarvet til brunsort, og mellem et par millimeter og 3 cm i diameter. Større elementer kan også forekomme. De er hyppigst placeret på kroppen, men ses også i hovedbunden, ansigtet og på ekstremiteterne1.

Seboroiske vorter er ofte asymptomatiske, men kan nogle gange, på grund af generende kløe eller af kosmetiske årsager, være grunden til, at patienter søger behandling1.

Seboroiske vorter har ikke noget ondartet potentiale og kan nemt fjernes1.

1. Agner, T. & Jensen, A. N. (2022): Seboroiske vorter. Tilgængelig den 01.03.2023 på: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/hud/tilstande-og-sygdomme/pigmenterede-laesioner/seboroiske-vorter/.

2. Thai, K. E. & Sinclair, R. D. (1999): Cryosurgery of benign skin lesions. Australasian Journal of Dermatology, 1999, 40, pp: 175-186.

Vorter og verruka skyldes en virusinfektion i huden med en særlig variant af human papillomavirus (HPV).

Patienter kan opfatte vorter og verruka som socialt uacceptable, hvis de forekommer på særligt synlige steder som ansigt eller hænder. Det kan resultere i social isolation, som påvirker patientens mentale sundhed.

Verrukaer på fodsålen trykkes flade under den daglige mobilisering og vokser indad. Når verrukaen skubbes ind i fodsålen, kan dens hyperkeratotiske, ru overflade være en kilde til smerte, der begrænser mobiliseringen.

Et fælles træk ved vorter og verruka er, at virussen er meget modstandsdygtig og spredes gennem både direkte og indirekte kontakt, hvilket efterlader en stor del af befolkningen og hverdagsgenstande som reservoirer for HPV-infektion. Selvom HPV forbliver i huden efter behandling af den egentlige vorte eller verruca, kan behandling forhindre spredning af infektionen.

Da inkubationstiden er 1-6 måneder, bør vorter og verruka på hænder og fødder derfor behandles med det samme for at bryde smittekæden og reducere smitte af andre.1, 2

1. Baker GE, Tyring SK. Therapeutic approaches to papillomavirus infections. Dermatol.Clin. 1997 Apr;15(2), pp. 331-340

2. Kazeminejad A, Ghahari MJ, Hajheydari Z. Treatment of Warts in Children With Focus on Recalcitrant Warts: A Narrative Review. Journal of Pediatrics Review. 2020; 8(4):237-246

Vorter og verruka skyldes en virusinfektion i huden med en særlig variant af human papillomavirus (HPV).

Patienter kan opfatte vorter og verruka som socialt uacceptable, hvis de forekommer på særligt synlige steder som ansigt eller hænder. Det kan resultere i social isolation, som påvirker patientens mentale sundhed.

Verrukaer på fodsålen trykkes flade under den daglige mobilisering og vokser indad. Når verrukaen skubbes ind i fodsålen, kan dens hyperkeratotiske, ru overflade være en kilde til smerte, der begrænser mobiliseringen.

Et fælles træk ved vorter og verruka er, at virussen er meget modstandsdygtig og spredes gennem både direkte og indirekte kontakt, hvilket efterlader en stor del af befolkningen og hverdagsgenstande som reservoirer for HPV-infektion. Selvom HPV forbliver i huden efter behandling af den egentlige vorte eller verruca, kan behandling forhindre spredning af infektionen.

Da inkubationstiden er 1-6 måneder, bør vorter og verruka på hænder og fødder derfor behandles med det samme for at bryde smittekæden og reducere smitte af andre.1, 2

1. Baker GE, Tyring SK. Therapeutic approaches to papillomavirus infections. Dermatol.Clin. 1997 Apr;15(2), pp. 331-340

2. Kazeminejad A, Ghahari MJ, Hajheydari Z. Treatment of Warts in Children With Focus on Recalcitrant Warts: A Narrative Review. Journal of Pediatrics Review. 2020; 8(4):237-246

Cervikal kontaktblødning er blødning, der stammer fra livmoderhalsen. Der er flere potentielle årsager til blødning fra livmoderhalsen, og kvinder opfordres normalt til at gå til en gynækolog for at blive vurderet, hvis de oplever blødning fra livmoderhalsen. Blødning fra livmoderhalsen efter samleje eller anden kontakt med livmoderhalsen er relativt almindeligt og kan skyldes en lang række ikke-kræftrelaterede patologier, såsom livmoderhalspolypper, forskellige metaplastiske tilstande1,2 ektopiske/erosioner3 og cervicitis4

1. Michelle J. Khan and Karen K. Smith-McCune. Treatment of Cervical Precancers: Back to Basics. Obstet Gynecol. 2014 June ; 123(6): 1339–1343.

2. Mahira Jahic, Elmir Jahic, Mirsada Mulavdic, Azra Hadzimehmedovic. Difference Between Cryotherapy and Follow Up Low Grade Squamous Lesion of Cervix Uteri. MED ARCH. 2017 AUG; 71(4): 280-283

3. Mohanty KC, Rand RJ, Berry B. Cryotherapy in the management of cervical ectopy. Genitourin Med. 1985 Oct;61(5):335-7.

4. Ben-Haroush A, Yogev Y, Beckerman A, Levavi H, Kaplan B. A mobile aerolsol cryotherapy device (Histofreezer) for treatment of cervical contact bleeding: a pilot study. Jour Obs Gyn 2003; 23:177- 78.

Gingival melaninpigmentering (GMP), som er godartet, men et kosmetisk problem, er en fokal pigmentering af endogen oprindelse, der opstår på grund af overdreven aflejring af melanin. Farven på den orale melaninpigmentering kan variere fra lys til mørkebrun eller sort, afhængigt af mængden og lokaliseringen i vævet.1

1. Arikan F, Gürkan A. Cryosurgical treatment of gingival melanin pigmentation with tetrafluoroethane. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod. 2007; 103:452-7.